Godkendelse af virksomhed til at uddanne elever
En virksomhed kan først oprette uddannelsesaftale med en elev, når den er godkendt som praktikvirksomhed af Malerfagets faglige Fællesudvalg. Udvalget skal vurdere, om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden er af en sådan beskaffenhed, at fagets praktikregler kan opfyldes af virksomheden.
Praktikregler: Elevens oplæring i praktikvirksomheden:
» Bygningsmaleruddannelsen
» Skilteteknikeruddannelsen
» Vognmaleruddannelsen
Godkendelsesprocedure
For at blive godkendt skal virksomheden udfylde et spørgeskema om uddannelsesrelevante forhold i virksomheden. Spørgeskemaet kan rekvireres på følgende vis:
• Ved henvendelse til Fællesudvalget (Telefon: 33 15 61 01, mail: post@mffu.dk)
| • Ved at klikke her: | » Skiltetekniker |
• Ved henvendelse til den lokale tekniske skole
Skemaet skal udfyldes på tro og love af den ansvarshavende og tilbagesendes til Fællesudvalget (uanset på hvilken måde, man har rekvireret det) hurtigst muligt.
Når Fællesudvalget har truffet sin afgørelse, bliver virksomheden og den tekniske skole underrettet om afgørelsen.
Når Fællesudvalget har truffet sin afgørelse, bliver virksomheden og den tekniske skole underrettet om afgørelsen.
Hvis virksomheden bliver godkendt, kan den nu ansætte elever. Godkendelsen gælder for en periode på 4 år.
Godkendelseskriterier
• Mesteren bør være faguddannet maler eller under hele uddannelsesforløbet til stadighed beskæftige én faguddannet maler.
• Virksomheden skal have en alsidig produktion, så de arbejdsmæssige krav til oplæringen kan opfyldes.
• Skiltetekniker- og vognmalervirksomheder skal have opfyldt eventuelle påbud fra Arbejdstilsynet og overholde de gældende sikkerhedsbestemmelser for deres arbejdsområder.
• Vognmalervirksomheder skal herudover overholde de sikkerhedsbestemmelser, der er en forudsætning for at arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.
• Skilteteknikervirksomheder, som i godkendelsen er pålagt et krav om at udstationere eleven i en anden godkendt virksomhed for at modtage oplæring i arbejdsområder, den ikke selv råder over, meddeler Fællesudvalget, i hvilken virksomhed eleven bliver udstationeret.”
Et udstationeringskrav i serigrafi kan afvikles pĂĄ to mĂĄder:
Eleven udstationeres i 1 måned pr. læreår i en anden godkendt virksomhed for at modtage oplæring i serigrafi.
Eleven kan deltage i 3 praktikophold á 3 ugers varighed på Silkeborg Tekniske Skole, hvor eleven kan modtage den nødvendige oplæring i serigrafi.


