bygningsmaler skiltemaler vognmaler
Forside
Vil du være maler
Maleruddannelserne
Bygningsmaler
Skilteteknikeruddannelsen
Vognmaleruddannelsen
Ny mesterlære
For elever
For virksomheder
Svendeprøvekommissioner
Lokale uddannelsesudvalg
Rådgivere
Efter- og videreuddannelse
Love og regler
Statistik
Links
Om Fællesudvalget
Kontakt MFFU


Vognmaleruddannelsen

Opbygning af indhold
Det samlede slutmål for uddannelsen
Skoleundervisning
Grundforløb
Hovedforløb
Adgangskrav til hovedforløb
Specialefagsundervisning
Elevens oplæring i praktikvirksomheden
Uddannelsesplan og uddannelsesbog, virksomhedens forpligtelser
Uddannelsessamtaler
Svendeprøve
Prøvens indhold
Bedømmelse

Opbygning og indhold

Uddanelsen som vognmaler varer 3½ år. På hovedforløbet skal eleven deltage i 25 ugers skoleophold (inklusiv svendeprøve). Resten af uddannelsen (147 uger) foregår normalt i en vognmalervirksomhed. På hovedforløbet er praktikdelen opdelt i 4 praktikperioder – hver med en varighed på ca. 6 måneder.

Grundforløb Hovedforløb

P

 

Praktik

O

1. fag

 

Praktik

O

2. fag

 

Praktik

O

3. fag

 

Praktik

O

0 3,5 år

Praktik: 	 		= Virksomhedspraktik 
(Der er kun mulighed for praktik før grundforløbet, 
hvis eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed, 
før eleven starter på grundforløbet)

Grundforløb		= 10 ugers obligatorisk grundforløb
1. fag 			= 1. fagklasse på10 uger
2. fag 			= 2. fagklasse på 10 uger
3. fag 			= 3. fagklasse (inklusiv afsluttende faglig prøve) på 4 uger
O 			= Obligatoriske uddannelsessamtaler

			Total		Grundforløb	Hovedforløb
Antal uger		35		10		25

Grundfag			10,5		5,0		5,5
Arbejdsmiljø		2,0		1,0		1,0
Produktudvikling, 
produktion og service	1,0		1,0		---
Naturfag			2,0		2,0		---
Førstehjælp og 
brandbekæmpelse		0,5		---		0,5
Dansk F			2,0		---		2,0
Informationsteknologi	1,0		---		1,0
Materialeforståelse	2,0		---		2,0

Områdefag			12,9		5,0		7,9
Introduktion til faget	0,4		0,4		---
Epoxysikkerhedskursus	0,4		0,4		---
Kundebetjening og 
arbejdsmarkedsforhold	0,9		---		0,9
Opmåling og 
prisberegning		2,2		---		2,2
Industriel 
overfladebehandling	0,8		---		0,8
Farvelære 1 + 2		1,5		0,8		0,7
Materialelære 1 + 2	1,8		0,9		0,9
Påføringsteknikker 1+2	5,0		2,5		2,5

Bundne specialefag		6,6		---		6,6
Farvelære 3		1,0		---		1,0
Materialelære 3		1,2		---		1,2
Påføringsteknikker 3	4,4		---		4,4

Valgfrie specialefag	1,0		---		1,0
Dekorationsteknikker
Limning og svejsning af autoplastemner

Valgfag			4,0		--		4,0

Det samlede slutmål for uddannelsen

Den uddannede skal selvstændigt, kreativt og rutineret kunne planlægge, beskrive og udføre korrekt vognmalerarbejde under hensyn til miljømæssige, kvalitetsmæssige, produktivitetsmæssige, æstetiske og farvemæssige forhold.
Uddannelsen skal tilrettelægges sådan, at eleven styrkes i følgende personlige kvalifikationer: Samarbejdsevne, ansvarlighed, selvstændighed, fleksibilitet og engagement samt forståelse for arbejdsmiljøet og det ydre miljø.

Skoleundervisning

Skoleopholdene består af et grundforløb og et hovedforløb:

Grundforløb
En elev skal deltage i et obligatorisk grundforløb på 10 uger. De 10 uger fordeler sig på 5 ugers undervisning i grundfag  og 5 ugers undervisning i uddannelsesrettede områdefag – se oversigten på bagsiden.
Foruden de 10 ugers obligatorisk undervisning kan eleven i princippet vælge op til 40 ugers ekstra undervisning. Eleven kan for eksempel

• supplere sit grundforløb med flere moduler med uddannelsesrettede områdefag (for eksempel karrosserismede-modulet, hvis man er i tvivl om, hvad man vil senere i sin uddannelse)

• supplere med højere niveau i grundfagsundervisningen. Hvis man for eksempel ved, at man på et senere tidspunkt ønsker at læse videre, og Dansk på niveau F er utilstrækkelig, så kan man vælge Dansk på et højere niveau (og dermed i en længere periode).

Hver elev får sin egen uddannelsesplan, som er sammensat af en række forskellige moduler, som lige netop er tilpasset den enkelte elevs behov, muligheder og ønsker.

Der kan oprettes uddannelsesaftale både før og efter, at eleven har gennemført grundforløbet. Hvis eleven er omfattet af en uddannelsesaftale ved grundforløbets start, skal en eventuel forlængelse af grundforløbet aftales med praktikvirksomheden.

Hovedforløb
Deltagelse i det obligatoriske grundforløb giver adgang til hovedforløbet i vognmaleruddannelsen. Hovedforløbet veksler mellem praktik og skoleophold, hvor der i det sidste skoleophold er indlagt en afsluttende faglig prøve (svendeprøve).

Adgangskrav til hovedforløb
Eleven skal have gennemført det obligatoriske grundforløb. Den tekniske skole skal give en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundforløbet. Hvis eleven er omfattet af en uddannelsesaftale før deltagelse i grundforløb, er det virksomhedens pligt af sikre, at eleven har opnået adgangskravet til hovedforløbet inden første skoleophold på hovedforløbet.

Specialefagsundervisning
Uddannelsen indeholder 5 ugers undervisning i bundne specialefag, som er fælles for alle elever. Herudover skal eleverne vælge én uges valgfri specialefagsundervisning, som ikke nødvendigvis er placeret i forbindelse med et skoleophold. Der kan vælges mellem to specialefag (se bagside).

På hovedforløbet vil der også blive mulighed for at foretage en påbygning. Hvis elev og virksomhed er enige om, at eleven skal deltage i ekstra undervisning, så kan det lade sig gøre.

Elevens oplæring i praktikvirksomheden

Målet er, at eleven opnår en alsidig oplæring, rutine og selvstændighed i vognmalerfaget i hele dets bredde. Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de almindeligt forekommende arbejdsfunktioner, metoder, materialer og værktøjer.

Virksomheden skal i sin planlægning af elevens uddannelse sikre, at eleven i alle praktikperioder fra uddannelsens begyndelse beskæftiges med varierende arbejdsopgaver, der giver mulighed for at arbejde med vognmalerområdet i hele dets bredde, for herigennem at opnå en alsidig oplæring, rutine og selvstændighed.

I løbet af læretiden skal eleven stilles overfor arbejdsopgaver med stadig stigende sværhedsgrad indenfor hver af de nedenfor nævnte discipliner, således at eleven udvikler en stadig større selvstændighed og rutine i udførelsen af vognmalerfagets arbejdsområder. Herudover skal eleven forberedes til og motiveres for uddannelsens skoleophold.

Praktiktiden i virksomheden varer 147 uger, og den opdeles i tre intervaller af hver 49 ugers varighed. Praktikuddannelsen skal i første interval indeholde oplæring i følgende discipliner:

1. Miljøforhold og foranstaltninger til miljøforbedringer, anvendelse af personlige værnemidler
2. Karosseripladens overflade
3. Vurdering af skadeomfang og sideliggende arealer
4. Staffering og dekoration
5. Dobbeltklæbende tape
6. Affedtning
7. Afdækning
8. Slibeværktøjer, slibematerialer og slibning
9. Grunding inden spartling
10. Spartling inklusiv slibning
11. Grundfarver og sealing
12. Stenslagsgrundfarve
13. Fylder inklusiv slibning
14. Farvetilberedning med anvendelse af relevant apparatur
15. Klargøring af emne til kabine
16. Klargøring af kabine m.m.
17. Klargøring til lakering
18. Reparation af plastdele
19. Lakering af plastdele
20. Strukturlakering
21. Kundebetjening

Praktikuddannelsen skal i andet interval indeholde oplæring i følgende discipliner:

22. Færdiglakering
23. Klargøring til aflevering
24. Kvalitetskontrol
25. Montering/påmaling af stafferinger
26. Påmaling af dekorationsstriber i flere farver
27. Farveefterligning i uni-farve
28. Færdiglakering med uni-farver
29. Færdiglakering med uni-tolag-farver
30. Færdiglakering med tolags effektfarver
31. Færdiglakering med trelags effektfarver
32. Løn- og prisberegning

Eleven skal på rutineniveau kunne beherske de med 1-21 mærkede discipliner efter første intervals afslutning. Eleven skal på rutineniveau kunne beherske de med 22-32 mærkede discipliner efter andet intervals afslutning. I løbet af sidste interval skal eleven selvstændigt og rutineret kunne planlægge, beskrive og udføre samtlige arbejdsområder i vognmalerfaget.

Afsluttende faglig prøve (svendeprøve)
Prøven er placeret i sidste skoleophold og består af en skriftlig og en praktisk prøve. For at bestå prøven, skal eleven mindst opnå en slutkarakter på 2,0. En nærmere beskrivelse af prøven kan rekvireres hos Malerfagets faglige Fællesudvalg.

Uddannelsesplan og uddannelsesbog, virksomhedernes forpligtelser

Eleven skal i samarbejde med en vejleder på skolen udarbejde en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilken undervisning eleven deltager i. Planen skal løbende revideres. Eleven får en uddannelsesbog, som indeholder relevante oplysninger om elevens uddannelse (eksempelvis uddannelsesaftale, uddannelsesplan, uddannelsesregler for praktikopholdene, diverse beviser og erklæringer)

Virksomhed og elev har pligt til at afholde en række uddannelsessamtaler, som har til formål

• at vejlede og motivere eleven for uddannelsen og sikre, at eleven modtager oplæring i de forskellige arbejdsområder, som er nævnt tidligere.

• at sikre en vis sammenhæng mellem det, eleven lærer i praktikperioderne og under skoleopholdene.

Svendeprøve

Den selvstændige svendeprøve i vognmaleruddannelsen er blevet lagt ind i det afsluttende skoleophold. Hvor det faglige udvalg tidligere fastlagde afvikling og bedømmelse af prøven, er den nu omfattet af de regler, der gælder for skoleophold.

Det er Silkeborg Tekniske Skole, der afvikler prøven, og skolen indkalder eleven til prøven ved indkaldelse til det sidste skoleophold. Eleven bliver således tilmeldt automatisk.

Desuden opkræver Fællesudvalget et gebyr på 800,- kr. til dækning af blandt andet de faglige censorers bedømmelse af prøven.

Indhold

Prøven består af

• En skriftlig prøve med opgaver indenfor ”Opmåling og prisberegning” og ”Materialelære”. Varighed: 4 klokketimer.

Skriftlig opslagsmateriale herunder elevens egne notater og regnemaskiner må anvendes under løsning af opgaven. Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

• En praktisk prøve, som indeholder en række opgaver af forskellig omfang:

1)  Behandlingsopbygninger til færdigbehandling:  20 timer

2)  Montering/påmaling af stafferinger:  5 timer
3) Færdiglakering med  relevante produkter:  5 timer
4) Farveefterligning:   3 timer

Varighed: 33 klokketimer: Daglig arbejdstid: 800-1630 inklusiv pause.

Såfremt eleven ønsker det, skal det være muligt at benytte vandige materialer ved løsningen af de praktiske opgaver.

De konkrete opgaver udarbejdes af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

Læreren skal være til stede under udførelsen af de praktiske opgaver. Eleverne må ikke modtage vejledning under prøven.

Bedømmelse og karaktergivning
Prøven bedømmes af eksaminandens lærer og 2 censorer, som er udpeget af Malerfagets faglige Fællesudvalg. De repræsenterer såvel arbejdsgiver- som arbejdstagersiden og har den fornødne indsigt i uddannelsen og i de fagområder, prøven omfatter.

Bedømmelse
Prøven bedømmes af en kommission på 4 medlemmer. Bedømmelsen foregår anonymt, og der gives karakterer efter 7-skalaen

12: Den fremragende præstation: Præstationen demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler
10: Den fortrinlige præstation: Præstationen demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler
7: Den gode præstation: Præstationen demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler
4: Den jævne præstation: Præstationen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler
02: Den tilstrækkelige præstation: Præstationen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål
00: Den utilstrækkelige præstation: Præstationen demonstrerer en utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål
-3: Den ringe præstation: Karakteren gives for den helt uacceptable præstation

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer hver 1 karakter. Elevens karakter ved prøven fremkommer som et gennemsnit af de 3 afgivne karakterer.
Karakteren for den skriftlige prøve vægtes med 1/4 af den samlede bedømmelse af prøven.

Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer hver 1 karakter. Elevens karakter ved prøven fremkommer som et gennemsnit af de 3 afgivne karakterer.

Samlet karakter for prøven
De samlede karakter fremkommer på følgende vis:

• Karakteren for den praktiske prøve ganges med 3
• Herefter lægges karakteren for den skriftlige prøve til
• Summen divideres med 4 og afrundes herefter til én decimal.

Prøven er bestået, hvis eleven mindst opnår karakteren 2,0.

Skolen orienterer eleven om delresultater og slutresultat ved skoleopholdets afslutning.

Svendebrev
Malerfagets faglige Fællesudvalg udsteder svendebrev til eleven. Skolen overrækker/sender det til elevens praktikvirksomhed ved skoleopholdets afslutning.

I svendebrevet udtrykkes resultatet af den afsluttende prøve ved én af de nedenstående betegnelser:

Opnået karakter Betegnelse Karakter ETCS
02 – 2,9 Bestået 02 E
3,0 – 5,4 Bestået 4 D
5,5 - 8,4 Bestået 7 C
8,5 – 9,9 Bestået med ros 10 B
10,0 – 10,9 Bestået med bronzemedalje 10 B
11,0 – 12,0 Bestået med sølvmedalje 12 A