Bygningsmaleruddannelsen
Opbygning og indhold
Det samlede slutmål for uddannelsen
Skoleundervisning
Grundforløb
Hovedforløb
Adgangskrav til hovedforløb
Specialefagsundervisning
Elevens oplæring i praktikvirksomheden
Adgangskrav til svendeprøve
Uddannelsesplan og uddannelsesbog, virksomhedens forpligtelser
Uddannelsessamtaler
Svendeprøve
Prøvens indhold
Bedømmelse
Uddannelsen som bygningsmaler varer 3½ år. På hovedforløbet skal eleven deltage i 25 ugers skoleophold og aflægge en svendeprøve på 2 uger. Resten af uddannelsen foregår normalt i en virksomheden. På hovedforløbet er praktikdelen opdelt i 4 praktikperioder - hver med en varighed på ca. 6 måneder.
| Grundforløb | Hovedforløb | ||||||||||
P
| Praktik O | 1. fag
| Praktik O | 2. fag
| Praktik O | 3. fag
| Praktik O | S
| |||
| |||||||||||
Praktik = Virksomhedspraktik (Der er kun mulighed for praktik før grundforløbet, hvis eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed, før eleven starter på grundforløbet) Grundforløb = 10 ugers obligatorisk grundforløb 1. fag = 1. fagklasse på 10 uger 2. fag = 2. fagklasse på 10 uger 3. fag = 3. fagklasse på 4 uger S = Svendeprøve på 2 uger O = Obligatoriske uddannelsessamtaler Total Grundforløb Hovedforløb Antal uger 35 10 25 Grundfag 11,5 5,0 6,5 Arbejdsmiljø 2,0 1,0 1,0 Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 0,5 --- Stil, form og farve 3,0 1,5 1,5 Informationsteknologi 1,0 1,0 --- Matematik F 2,0 1,0 1,0 Produktudvikling, produktion og service 2,0 --- 2,0 Materialeforståelse 1,0 --- 1,0 Områdefag 13,5 5,0 8,5 Introduktion til faget 0,4 0,4 --- Kundebetjening og arbejdsmarkedsforhold 0,9 --- 0,9 Tegning 1,8 --- 1,8 Opmåling og beregning 2,7 --- 2,7 Farvelære 1 + 2 1,8 0,8 1,0 Materialelære 1 + 2 1,9 0,8 1,1 Maleteknik 1 + 2 4,0 3,0 1,0 Bundne specialefag 5,0 --- 5,0 Farvelære 3 0,5 --- 0,5 Materialelære 3 1,0 --- 1,0 Maleteknik 3 3,5 --- 3,5 Valgfrie specialefag 1,0 --- 1,0 Tapetopsætning Opmåling + beregning af malearbejde Miljøvenlige malematerialer og arbejdsprocesser Kalk- og limfarveteknikker Valgfag 4,0 -- 4,0
Det samlede slutmål for uddannelsen
Den uddannede skal selvstændigt, kreativt og rutineret kunne planlægge, beskrive og udføre korrekt bygningsmalerarbejde under hensyn til miljømæssige, kvalitetsmæssige, produktivitetsmæssige, æstetiske og farvemæssige forhold.
Uddannelsen skal tilrettelægges sådan, at eleven styrkes i følgende personlige kvalifikationer: Samarbejdsevne, ansvarlighed, selvstændighed, fleksibilitet og engagement samt forståelse for arbejdsmiljøet og det ydre miljø.
Skoleopholdene består af et grundforløb og et hovedforløb:
Grundforløb
En elev skal deltage i et obligatorisk grundforløb på 10 uger. De 10 uger fordeler sig på 5 ugers undervisning i grundfag og 5 ugers undervisning i uddannelsesrettede områdefag.
Foruden de 10 ugers obligatorisk undervisning kan eleven i princippet vælge op til 40 ugers ekstra undervisning. Eleven kan for eksempel
• supplere sit grundforløb med flere moduler med uddannelsesrettede områdefag (for eksempel murer-modulet, hvis man er i tvivl om, hvad man vil senere i sin uddannelse)
• supplere med højere niveau i grundfagsundervisningen. Hvis man for eksempel ved, at man på et senere tidspunkt ønsker at læse videre, og Matematik på niveau F er utilstrækkeligt, så kan man vælge Matematik på et højere niveau (og dermed i en længere periode).
Hver elev får sin egen uddannelsesplan, som er sammensat af en række forskellige moduler, som lige netop er tilpasset den enkelte elevs behov, muligheder og ønsker.
Der kan oprettes uddannelsesaftale både før og efter, at eleven har gennemført grundforløbet. Hvis eleven er omfattet af en uddannelsesaftale ved grundforløbets start, skal en eventuel forlængelse af grundforløbet aftales med praktikvirksomheden.
Hovedforløb
Deltagelse i det obligatoriske grundforløb giver adgang til hovedforløbet i bygningsmaleruddannelsen.
Hovedforløbet veksler mellem praktik og skoleophold og afsluttes med svendeprøve.
Adgangskrav til hovedforløb
Eleven skal have gennemført det obligatoriske grundforløb. Den tekniske skole skal give en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundforløbet. Hvis eleven er omfattet af en uddannelsesaftale før deltagelse i grundforløb, er det virksomhedens pligt af sikre, at eleven har opnået adgangskravet til hovedforløbet inden første skoleophold på hovedforløbet.
Specialefagsundervisning
Uddannelsen indeholder 5 ugers undervisning i bundne specialefag, som er fælles for alle elever. Herudover skal eleverne vælge én uges valgfri specialefagsundervisning, som ikke nødvendigvis er placeret i forbindelse med et skoleophold. Der kan vælges mellem fire specialefag:
• Tapetopsætning
• Opmåling + beregning af malearbejde
• Miljøvenlige malematerialer og arbejdsprocesser
• Kalk- og limfarveteknikker
På hovedforløbet vil der også blive mulighed for at foretage en påbygning. Hvis elev og virksomhed er enige om, at eleven skal deltage i ekstra undervisning, så kan det lade sig gøre.
Elevens oplæring i praktikvirksomheden
Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår en alsidig oplæring, rutine og selvstændighed i hele fagets bredde, og praktikuddannelsen skal give eleven en praktisk oplæring i de almindeligt forekommende arbejdsfunktioner, metoder, materialer og værktøjer.
Virksomheden skal i sin planlægning af elevens uddannelse sikre, at eleven i alle praktikperioder fra uddannelsens begyndelse beskæftiges med varierende arbejdsopgaver, der giver mulighed for at arbejde med faget i hele dets bredde.
I praktikperioderne frem til sidste læreår skal eleven stilles overfor opgaver indenfor de nedenfor nævnte fagområder med en stadig stigende sværhedsgrad, så eleven udvikler en stadig større selvstændighed og rutine i udførelsen af bygningsmalerfagets discipliner.
I det sidste læreår skal eleven selvstændigt, kreativt og rutineret kunne planlægge, beskrive og udføre alsidigt bygningsmalerarbejde.
Praktikuddannelsen skal indeholde oplæring i:
• rensemetoder og spartelteknikker
• bundbehandlinger, mellembehandlinger og færdigbehandlinger
• opsætning af forskellige typer vægbeklædning
• farveblanding og farveefterligning
• vedligeholdelse og anvendelse af værktøjer
• anvendelse af stiger, stilladser, lifte m.m - herunder gældende sikkerhedsbestemmelser
• sikkerhedsbestemmelser
• anvendelse af fagets dekorative og kreative muligheder
• planlægning og kvalitetssikring af eget arbejde
• kundebetjening
• forberedelse til og motivering for uddannelsens skoleophold
1. Praktiktiden skal være fuldført
2. Slutkaraktererne i Kundebetjening og arbejdsmarkedsforhold
Tegning
Opmåling og beregning
Farvelære 3
Materialelære 3
Maleteknik 3
lægges sammen og divideres med 6. Eleven skal mindst opnå karakteren 2,0.
3. Opmåling og beregning skal bestås med minimum 2,0
4. Materialelære 3 skal bestås med minimum 2,0
Svendeprøve
For at bestå prøven, skal eleven mindst opnå karakteren 2,0.
Uddannelsesplan og uddannelsesbog, virksomhedernes forpligtelser
Eleven skal i samarbejde med en vejleder på skolen udarbejde en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilken undervisning eleven deltager i. Planen skal løbende revideres. Eleven får en uddannelsesbog, som indeholder relevante oplysninger om elevens uddannelse (eksempelvis uddannelsesaftale, uddannelsesplan, uddannelsesregler for praktikopholdene, diverse beviser og erklæringer)
Virksomhed og elev har pligt til at afholde en række uddannelsessamtaler, som har til formål
• at vejlede og motivere eleven for uddannelsen og sikre, at eleven modtager oplæring i de forskellige arbejdsområder, som findes i uddannelsens praktikdel.
• at sikre en vis sammenhæng mellem det, eleven lærer i praktikperioderne og under skoleopholdene.
Introduktionssamtale
Umiddelbart efter at eleven er startet i praktik første gang, skal virksomheden introducere eleven til:
• Virksomhedens forhold: Organisation, diverse regler og procedurer, kundetyper, samarbejdspartnere mm.
• De dele af uddannelsen, som foregår i praktikperioderne: Virksomheden skal orientere eleven om, hvorledes man har tænkt sig, at elevens uddannelse skal forløbe i virksomheden.
Uddannelsessamtale
Virksomheden (og eleven) skal sikre, at der under hele uddannelsesforløbet jævnligt afholdes uddannelsessamtaler mellem eleven, virksomheden og den/de svende, som er ansvarlige for oplæringen.
Samtalerne har til formål
• at vejlede og motivere eleven for uddannelsen og sikre, at eleven modtager oplæring i de forskellige arbejdsområder, som er nævnt tidligere.
• at sikre en vis sammenhæng mellem det, eleven lærer i praktikperioderne og under skoleopholdene.
Der skal afholdes det nødvendige antal møder og som et absolut minimum 4 møder, som skal placeres på følgende vis (se figuren over uddannelsesforløbet):
Møderne umiddelbart før hvert skoleophold:
På disse møder skal virksomhed og elev i fællesskab udfylde de vedlagte evalueringsskemaer, som findes i elevens uddannelsesbog. Skemaerne skal betragtes som en hjælp til at afholde uddannelsessamtalerne, og besvarelserne skal ligeledes hjælpe parterne til at udfylde de obligatoriske praktikerklæringer, som skal indsendes til skolen før hvert skoleophold. Praktikerklæringsblanketterne findes også i elevens uddannelsesbog.
Mødet mellem sidste skoleophold og svendeprøve:
Her har virksomhed og elev mulighed for at sikre sig, at eleven ikke har nogen ”huller” i den praktiske uddannelse i virksomheden. Af samme grund vil det være hensigtsmæssigt at lægge samtalen ret tidligt i praktikperioden, så eleven får så meget tid som muligt til at ”udfylde eventuelle huller”.
Den enkelte samtale bør indeholde følgende emner:
• Elevens faglige udvikling indenfor de opstillede arbejdsområder (herunder faglig orden, initiativ, planlægning og vurdering af eget arbejde). Er elevens niveau og indsats tilfredsstillende og hvad skal der arbejdes mere med?
• Eventuelle problemer/konflikter og forslag til løsning af disse.
• Elevens samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere.
• Aftaler om, hvilke arbejdsområder, eleven skal beskæftige sig med i virksomheden i den kommende praktikperiode frem til næste samtale.
Svendeprøve i bygningsmalerfaget
Vejledningen er gældende pr. 1. august 2007
Tilmelding
Malerfagets faglige Fællesudvalg fremsender hermed en praktikerklæringsblanket og et girokort for den elev, som skal deltage i den kommende svendeprøve. Herudover er vedlagt en oversigt over tid og sted for svendeprøveafholdelsen.
Virksomheden tilmelder eleven til Fællesudvalget ved at fremsende en udfyldt praktikerklæringsblanket og indbetale svendeprøvegebyr på girokortet. Tilmeldingsfrist: 4 uger før svendeprøvestart.
Det påhviler virksomheden
- at tilmelde eleven rettidigt
- at informere eleven om prøvens indhold
- at sikre sig
- at eleven møder rettidigt til svendeprøvestarten og medbringer de nødvendige materialer og værktøjer
Gebyret er på 3.000,- kr. pr. elev, og det dækker udgifter til lokaleleje, opsyn, bedømmelse, administration samt spånplade til opgave 4.
Virksomheden afholder udgifter til materialer, elevens løn samt eventuelle rejse- og opholdsudgifter. Hvis det er nødvendigt for eleven at bo på skolehjem under prøveaflæggelsen, skal man træffe aftale med skolen om dette.
For at kunne deltage i svendeprøven skal eleven mindst have opnået karakteren 02 i skolens afsluttende bedømmelse.
Prøvens indhold
Prøven har en varighed på 7 arbejdsdage (inklusiv introduktion) + 1 dag til bedømmelse. Den daglige arbejdstid er fra kl. 8.00 til kl. 16.00.
Svendeprøven udføres i en bås/et rum og har til formål at dokumentere, om eleven selvstændigt, kreativt og rutineret kan planlægge, beskrive og udføre korrekt bygningsmalerarbejde.
Der må kun benyttes vandfortyndbare malematerialer.
Tema:
Opgave 1 (eksklusiv farveefterligning), 2 og 3 i prøven udarbejdes i henhold til et givent tema. Temaet angiver, hvilken stilhistorisk periode, svendeprøven skal udformes i.
Tema for svendeprøver i 2007: Klassicismen (Danmark ca. 1760-1850).
Nogle stikord:
Eleven finder frem til de karakteristiske træk i stilperioden: Enkelthed, regelmæssighed, lethed samt diskret form- og farveholdning. Karakteristiske dekorative elementer: Søjler, ornamenter og trekantsgavle. Der kan eksempelvis tages udgangspunkt i en bestemt arkitekt (eksempelvis C. F. Hansen).
Eleven kan vælge at bearbejde stilens kendetegn i en dekorativ form, der tilpasses moderne byggeri (eksempelvis ved hjælp at udsnit og forstørrelse af en detalje af et ornament eller lignende).
Prøven består af 4 opgaver:
Opgave 1: Helhedsindtryk: Farvesætning i bås/rum – farveefterligning
Opgaven (eksklusiv farveefterligning) udarbejdes i henhold til det givne tema.
På en fortrykt opstalt i A3 format udarbejder eleven et forslag til farvesætning af bås/rum efter et selvvalgt farvesætningsprincip og i overensstemmelse med det givne tema.
På et andet A3-papir udfyldes fortrykt farvecirkel og farvetrekant.
Opstalten og farvecirkel/farvetrekant udleveres i underskreven stand af den tilsynsførende ved prøvens start.
Opgaven skal være løst, inden eleven må fortsætte med færdigbehandling af træværk og vægge. Opgaven skal signeres og dateres af den tilsynsførende.
Eleven farvesætter bås/rum
Eleven udfører en malet dekoration
Dekorationen kan være en selvstændig dekoration direkte på en af væggene eller bestå af dekorative elementer som en del af farvesætningen i båsen. (Dekorationen må ikke udføres på en plade).
De dekorative elementer kan for eksempel bestå af en frise/bort under den forudsætning, at frisen/borten direkte relaterer sig til det anførte tema for svendeprøven. (Eksempelvis kan karakteristiske dekorative elementer i klassicismen så som trekantsgavle og søjler indgå i en frise/bort). Elementer så som stuk og lignende indgår ikke i bedømmelsen af dekorationen.
Farveefterligninger
Eleven trækker to farvekort, får udleveret en del af dem og udfører farveefterligningerne. Den ene farveprøve skal indeholde én kulør samt sort og hvidt. Lysstyrke: Lys grå. Den anden farveprøve skal indeholde to kulører, sort og hvidt. Farvekortene skal være synlige under hele prøven og må ikke fjernes fra prøvelokalet.
Den enkelte elev aftaler med den tilsynsførende, på hvilken dag man ønsker at udføre opgaven. Prøven udleveres kl. 800, og der må arbejdes på prøven en enkelt dag. Farveefterligningen signeres af den tilsynsførende.
Opgaven skal dokumentere elevens evne til at udføre farvesætning og farveefterligning samt anvendelse af fagets kreative elementer.
Opgave 2: Behandling af tidligere behandlet træværk
Opgaven udarbejdes i henhold til det givne tema.
Tidligere behandlet træværk malebehandles med pensel, pude eller rulle. Træværket skal fremstå med ensartet struktur – fyldningstræværk gennemstryges.
Fyldingsdør (med minimum 2 fyldinger) behandles på den ene side. Kan døren i båsen åbnes, skal den anden side også malebehandles. Døre må ikke afmonteres.
Opgaven skal dokumentere elevens evne til at lakere.
Opgave 3: Vægbehandling
Opgaven udarbejdes i henhold til det givne tema.
Eleven udfører på i forvejen afrensede vægge i bås/rum maletekniske behandlinger, som skal indeholde vægbeklædning. Teknikker og metoder efter eget valg. (Efter afrensning af tapet og lignende skal overfladen være fastsiddende og bæredygtig.)
Opgaven skal dokumentere elevens evne til at udføre korrekt vægbehandling fra bund- til færdigbehandling.
Opgave 4: Behandling af nyt træværk
En spånplade, som eleven i forvejen har grundet med én gang vandig grunder på sidste skoleophold, opbygges og males med pensel til og med færdigstrygning med vandig emalje i minimum glans 70 til MBK-udfaldskravet “dækket, lukket, glat og jævn flade”. Spånpladen skal behandles på overflade og kant.
Eleven får sin plade udleveret af den tilsynsførende ved svendeprøvens start, den og må ikke fjernes fra lokalet.
Opgaven skal dokumentere elevens evne til at udføre en korrekt opbygning af nyt træværk til det givne udfaldskrav.
Bedømmelse
Prøven bedømmes af en kommission på 4 medlemmer. Bedømmelsen foregår anonymt, og der gives karakterer efter 7-skalaen
| 12: | Den fremragende præstation: | Præstationen demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler |
| 10: | Den fortrinlige præstation: | Præstationen demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler |
| 7: | Den gode præstation: | Præstationen demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler |
| 4: | Den jævne præstation: | Præstationen demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler |
| 02: | Den tilstrækkelige præstation: | Præstationen demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål |
| 00: | Den utilstrækkelige præstation: | Præstationen demonstrerer en utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål |
| -3: | Den ringe præstation: | Karakteren gives for den helt uacceptable præstation |
Hvert kommissionsmedlem afgiver én hel karakter for hver af opgaverne, og der skal altid gives karakter for hver opgave. Det enkelte medlems karakter fremkommer ved at lægge de 4 karakterer sammen og herefter dividere med 4.
De enkelte medlemmers karakterer sammentælles, divideres med 4 og afrundes til én decimal. (Der indgår således hele 16 karakterer i bedømmelsen).
Det fremkomne tal er elevens foreløbige svendeprøvekarakter. Der kan ikke rundes op til 02.
Mundtlig præsentation
Når kommissionen har bedømt prøverne, indkaldes eleverne på samme dag enkeltvis for at præsentere deres svendeprøve overfor 2 eller 4 kommissionsmedlemmer, som kan betragtes som kunder til elevens arbejde. Elevens redegørelse og efterfølgende dialog må maksimalt vare 5 minutter.
Præsentationen foregår i elevens bås/rum og giver eleven mulighed for at redegøre for, hvilke tanker eleven har gjort sig for at udføre opgaven i forhold til det udmeldte tema – og i øvrigt at redegøre for hvorfor prøven ser ud, som den gør.
Herefter foretages den endelige bedømmelse.
Kommissionsmedlemmernes vurdering af den mundtlige præsentation skal betragtes som en finjustering af den tidligere bedømmelse. Man har således mulighed for at få fjernet ”den sidste rest af tvivl” med hensyn til den allerede givne karakter. Præsentationen kan kun i særlige tilfælde ændre den givne karakter. Karakteren kan kun hæves og kun med 0,2.
Afslutningsvis præsenteres eleven for sin endelige svendeprøvekarakter, som altid skal begrundes overfor eleven.
Den opnåede karakter omregnes til 7-trinsskalaens hele karakterer som indskrives sammen med karakterbetegnelse og ETCS-karakterskala-bogstav i svendebrevet på følgende vis:
| Opnået karakter | Betegnelse | Karakter | ETCS |
| 02 – 2,9 | Bestået | 02 | E |
| 3,0 – 5,4 | Bestået | 4 | D |
| 5,5 - 8,4 | Bestået | 7 | C |
| 8,5 – 9,9 | Bestået med ros | 10 | B |
| 10,0 – 10,9 | Bestået med bronzemedalje | 10 | B |
| 11,0 – 12,0 | Bestået med sølvmedalje | 12 | A |
Mere udførlige regler for svendeprøveafholdelsen kan ses på under love og regler.


