Nye bestemmelser i erhvervsuddannelsesloven

Kort gennemgang af ændring af erhvervsuddannelsesloven samt bygningsmaler-, skiltetekniker- og vognmaleruddannelserne.

Mere detaljerede oplysninger kan findes hos Undervisningsministeriet på uvm.dk > erhvervsuddannelser mv > erhvervsuddannelser > fornyelse af erhvervsuddannelser, hvor man stort set kan se alle bekendtgørelser, regler og skrivelser vedrørende de nye bestemmelser.

Udvidelse af formålsbestemmelse
Lovens formålsbestemmelse er blevet udvidet, så den enkelte uddannelse fremover også skal sikre, at eleverne modtager undervisning i innovation, internationale forhold og etablering af egen virksomhed.

Fællesindgange
Uddannelserne har tidligere været grupperet i 7 forskellige indgange. Fremover er de fordelt på 12, og vores uddannelser er placeret på følgende vis:

Bygningsmaler:	Den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg
Skiltetekniker:	Den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion
Vognmaler:	Den erhvervsfaglige fællesindgang bil, fly og andre transportmidler

Øget fleksibilitet i grundforløbet
Fleksibiliteten på grundforløbet skal forøges, så skolerne kan sammensætte grundforløbspakker, som henvender sig til specifikke grupper med forskellige forudsætninger. Der kan blandt andet etableres grundforløb for:

• uafklarede elever
• elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger
• afklarede elever
• elever med stærke uddannelsesmæssige forudsætninger
• elever med anden etnisk baggrund (undervisning i dansk sprog-, kultur- og samfundsforståelse)

Skoleadgangselever får mulighed for korte praktikophold i løbet af grundforløbet (skal bruges til afklaring/etablering af personlig kontakt som kan åbne døren for uddannelsesaftaler).

Ændringerne har til formål at skabe bedre betingelser for, at regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse, bliver opfyldt.

Trindeling
Som udgangspunkt skal samtlige uddannelser trindeles. Et første trin i en uddannelse skal have en varighed på minimum 1½ år, og herefter kan eleven stoppe sin uddannelse og eventuelt optage den på et senere tidspunkt. Trindelingen skal medvirke til at sikre, at også svage elever kan gennemføre en uddannelse – nemlig trin 1 – og igen medvirke til, at målsætningen om en gennemførelsesprocent på 95 bliver opfyldt.
En forudsætning for at trindele uddannelserne er, at et trin har et modsvar på arbejdsmarkedet. Efter at have gennemført trin 1 i en uddannelse, skal den pågældende således kunne få ansættelse i en virksomhed.
Fællesudvalget har argumenteret for, at en sådan betingelse ikke er til stede indenfor vores fagområder, og Undervisningsministeriet har efterfølgende besluttet, at de tre uddannelser fortsætter uden trin.

Frafald
Der skal etableres et system, så frafaldet bliver entydigt registreret. (Det gør det ikke i dag). Skolerne skal udarbejde handlingsplaner, som skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse.

Skolerne bliver forpligtet til at formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor, og der skal etableres mentor- og kontaktlærerordninger. (Disse dele af lovændringen trådte i kraft i august 2007).

Kvalitet i skolepraktikken
De administrativt fastsatte regler om lokale undervisningsplaner ændres, så skolerne fremover også skal redegøre for indholdet i skolepraktikken og praktikbedømmelsen af skp-eleverne. Hermed får de lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg indsigt i skolernes gennemførelse af skolepraktikken.

Bedre uddannelsesdækning
Som noget nyt skal de faglige udvalg afgive en årlig udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet om behov for nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser indenfor udvalgets område og tilgrænsende områder. Hermed kommer de faglige udvalg i højere grad til at fokusere på en dynamisk udvikling.

Modernisering af styringen af de enkelte uddannelser
En række områder inden for erhvervsuddannelserne bærer præg af en overdreven detailstyring, og den nuværende detaljerede styring af undervisningens indhold og tilrettelæggelse erstattes fremover af en højere grad af mål- og rammestyring, hvilket skulle give bedre mulighed for lokal fleksibilitet og tilpasning.

Uddannelsesbekendtgørelse
Ministeriet fastlægger sammen med det faglige udvalg de overordnede rammer i form af en uddannelsesbekendtgørelse. Den skal være mindre detaljeret end i dag.

Der er nu udstedt én bekendtgørelse pr. indgang, og den består af en fælles del, som gælder for alle uddannelser i indgangen og et bilag for hver af uddannelserne i indgangen.

Den fælles del beskriver, hvad eleverne skal gennemføre, uanset hvilket hovedforløb de fortsætter i. Her beskrives blandt andet indholdet i grundforløbet i form af en række fælles kompetencemål, som eleven skal have opnået, inden man starter på et hovedforløb.

Et kompetencemål beskriver, hvad en elev kan efter en given del af uddannelsen. Et eksempel på et kompetencemål: ”Eleven kan male”. Kompetencemålet siger ikke noget om, hvordan eleven lærer at male – altså ikke noget om hvilken oplæring ude i virksomheden og hvilke fag i skoleundervisningen, eleven skal gennemføre for at opnå de kvalifikationer, der skal til for at opfylde kompetencemålet.

De forhold, som er særlige for den enkelte uddannelse er beskrevet i et bilag til uddannelsesbekendtgørelsen.

Her beskrives blandt andet:

• De kompetencemål der er særlige i grundforløbet og som eleven (sammen med de fælles mål) skal opnå for at kunne fortsætte i en bestemt uddannelses hovedforløb. (For eksempel: For at komme ind på hovedforløbet i skilteteknikeruddannelsen, skal eleven inden hovedforløbet have opnået de fælles kompetencemål i indgangen Medieproduktion” og de særlige kompetencemål for skilteteknikeruddannelsen).
• De kompetencemål, eleven skal opnå i hovedforløbet inden uddannelsens afslutning.
• Det overordnede slutmål med uddannelsen.
• Struktur, varighed, bedømmelse, svendeprøve

Uddannelsesordning – ændringer af uddannelserne
Den nuværende vejledning til uddannelsesbekendtgørelsen bliver erstattet af en uddannelsesordning, som uddyber indholdet i bekendtgørelsen. Hér bliver der sat ”navn på”, hvilke praktikmål og skolefag, eleven skal gennemføre for at opnå de kompetencemål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Ordningen udarbejdes af det faglige udvalg.
Hvor vejledningen omfattede både grundforløb og hovedforløb, så omhandler uddannelsesordningen alene hovedforløbet. Skolerne er således ikke bundet af det faglige udvalgs ønsker til, hvorledes et grundforløb skal struktureres – jævnfør de tidligere bemærkninger om det fleksible grundforløb.

I store træk er indholdet i de tre uddannelser ikke blevet indholdsmæssigt ændret – de vigtigste ændringer er følgende:

For alle tre uddannelser er der indført et krav om praktikum, hvor elevarbejder fra virksomhedspraktik skal inddrages i skoleopholdene.

Der er indført en obligatorisk logbog: Eleven skal udfylde en logbog, som skal dokumentere, hvilke praktikmål og fagdiscipliner, eleven har gennemført samt på hvilket niveau disse er gennemført. Vurdering og dokumentation fastlægges i et samarbejde mellem elev og praktikvirksomhed og skal underskrives af begge parter ved afslutningen af hver praktikperiode.

Skolerne skal i grundfaget ”Arbejdsmiljø” prioritere ergonomi-delen højere end tidligere.

I bygningsmaler- og skilteteknikeruddannelsen bliver bestemmelserne om læretiden ændret, så eleverne bliver udlært så tæt på svendeprøveafslutningen som muligt.

Skilteteknikeruddannelsen er så ny, at vi ikke har fundet anledning til at ændre i indholdet af skolefag.

Vognmaleruddannelsen er ligeledes stort set uforandret. (De valgfrie specialefag er ændret).

For bygningsmaleruddannelsens vedkommende er beskrivelsen af ”Opmåling og beregning” ændret, således at der lægges mere vægt på de planlægningsmæssige sider af sagen. Faget har derfor skiftet navn til ”Planlægning og lønsystemer”.

De valgfrie specialefag er ændret, så de peger hen imod videreuddannelsesmulighederne ”Den videregående uddannelse” og ”Dekorationsmaleruddannelsen”.

Der er indført et påbygningsfag af 3 ugers varighed ”Maleteknik og materialer”, som kan vælges i stedes for virksomhedspraktik (hvis virksomhed og elev er enige).

Pædagogisk metode i skoleundervisningen i alle uddannelserne
Undervisningsministeriet fastlægger, at kompetencemålene opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold.

Herudover anbefaler Fællesudvalget, at undervisningen i så vid udstrækning som muligt er projektorienteret. Den traditionelle lærerstyrede klasseundervisning træder således i baggrund til fordel for en undervisning, hvor læreren (eller lærerteams) fungerer som konsulenter i forhold til elevernes forskellige projekter.
Skolen skal naturligvis tilrettelægge undervisningen sådan, at eleverne har mulighed for at erhverve sig forudgående, relevant viden og færdigheder inden for de kompetencemål, som indgår i projekterne. (For eksempel ved hjælp af kursusfag).

Lokale undervisningsplaner
Uddannelsesordningen skal omformes til en lokal undervisningsplan, som fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen udgør skolens dokumentation af undervisningen og skal blandt andet indeholde beskrivelse af:

• Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.
• Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at elevens arbejde har et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.
• Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår.
• Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik.
• Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog.
• Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik.

Mere detaljerede oplysninger kan findes på:

uvm.dk > erhvervsuddannelser mv > erhvervsuddannelser > fornyelse af erhvervsuddannelser

Hvor man stort set kan se alle bekendtgørelser, regler og skrivelser vedrørende de nye bestemmelser.