Uddannelsesbog
Den tekniske skole er forpligtet til at udarbejde en uddannelsesbog, som skal udleveres til dig. Sørg for at få den udleveret og pas godt på den.
Uddannelsesbogen skal blandt andet indeholde din personlige uddannelsesplan, diverse regler om uddannelsen og et afsnit, som Fællesudvalget har udarbejdet om, hvad du skal lære ude i praktikvirksomheden og om en række samtaler om din uddannelse, som du skal holde med din læremester.


